Vær glad eller bliv spist!

April er et vovestykke. Frugttræer springer i luften, du går rundt under dem og kan ikke finde mod til at gøre det samme. Man bør åbne sig, det ved du. Men ved enhver åbning rammes du af laksefarvede afslag og haglbyger. Øjnene klør, det kradser i halsen, og verden har aldrig været kønnere. Foråret har en masterplan. At eliminere dig og dine særlige træk, for at lade dem indgå i netop dette perfekte øjeblik af kirkeklokker og glatte himle. Tidligere har foråret spist mange af dine kære, der blev ikke levnet noget, for perfektion har sin pris. Hvorfor holder du fast i din sære, lille historie, dine forhåbninger? Det er et gammelt opgør mellem dig og foråret, du vil ikke ofre dig for skønheden, du vil have lov at findes samtidig med den! Du ser dig til siderne og overraskes over, at foråret tilsyneladende ikke har lavet samme kontrakt med dine omgivelser. De kan grille uden at ende på risten, april smiler nådigt over villahaverne. Hold geværet tæt til kroppen, byg en fæstning omkring dig af jord, sten og mudrede drømme, aftenen vil bringe forlig, solsorte i svale fløjlsbånd, udfoldede hjerter, en turkis våbenhvile, der sikrer dig én dag mere i forhærdet knop. Barnet spiller badminton i mørket. ’Kan du overhovedet se bolden?’, spørger du. ’Næ’, svarer han glad, ’jeg slår bare ud i luften!’