Om at danse

Det er vildt at danse. For mig er det så smukt, at alle bevægelser pludselig får betydning, leder til noget, kommunikerer noget. I dansen er det lettere at finde friheden, glæden eller sorgen. Den første gang jeg mødte flamenco, vidste jeg, at jeg havde fundet mit sprog. Jeg elsker mange former for dans, men flamencoens mørke og intensitet er min. Det er også, som om det bliver mere og mere vigtigt for mig at danse med alderen. Som om det er vildere at danse nu, hvor jeg er voksen. Jeg vil danse, mens jeg ældes, mens jeg lever!

Foto: Alle i denne serie af fotograf Jesper Malmkvist

Foto: Alle i denne serie af fotograf Jesper Malmkvist

 

CV Dans

1985-91
Ballet på Else Knipschildts balletskole.

1988-91
Modern Dance, sammesteds som ovenstående.

1993-96
Afro/modern, ballet og jazz hos Martha Gardner, Danseværkstedet.

1997-2011
Flamencostudier i både Danmark og Spanien, masterclasses hos bl.a. La Tati, Manuel Reyes, la Debla, Alicia Marquez, Mercedes Ruiz og Rafaela Carrasco.

2003-nu
Optrædener over hele Danmark i forskellige flamencokonstellationer.

2005-06
1-årig uddannelse i moderne dans fra Copenhagen Contemporary Dance School.

2006-nu
Flamenco-underviser i flamencoforeningen El Duendes regi.

2010-19
Gyrotonic-studier hos Ditte Hofman Lessner.

2011
Medvirkende i technobandet Ticons musikvideo Balkan Tourist.

2016-17
Medvirkende (koreograf/danser) i Via Artis Konsorts forestilling ’Escarramán’, der spillede landet over, bl.a. på den Fynske Opera og Hofteatret i København. (Støttet af Kunstfondens Musikdramatiske udvalg).

2020
Certificeret Yin Yoga-lærer (200 timer) fra Sattva Yoga, København.

Anmeldelser

 

“Julie Andkjær Olsen danser ligeså sensuelt, som H. C. Andersen oplevede sine ’spanierinder’ gøre det i 1862.”

— Fyns Stiftstidende, 9. september 2015, Iben Friis Jensen

“Og Julie Andkjær Olsen er skøn og levende i sin flotte flamencostil – med heftige klap, flagrende flæser, kastagnetter og deres forgænger: stokken.”

— Magasinet KBH, 15.april 2016, Bettina Nielsen