Foto: Thomas Gooseman

Foto: Thomas Gooseman

 

Om mig

Jeg arbejder med musik, dans, billeder og ord. Det har jeg altid gjort. Det er ikke noget, man vælger. Det hele kommer fra det samme sted, det er alt sammen udtryk for de erfaringer, jeg gør mig som menneske. Men jeg oplever, at verden møder disse udtryk meget forskelligt. At der er forskel på musik og ord, bevægelse og billede. Mit eget ønske er at samle disse erfaringer, at kunne finde og udtrykke deres fælles udspring. Hvordan jeg så ellers gør det. Det er nogle gange en meget krævende opgave at være menneske, at skulle kunne holde til forandring, ligefrem at forandre sig med det, at gøre sig hård, at opdage at det ikke er muligt, at åbne sine grænser uden at blive oversvømmet, at se det håbløse og lade som om man ikke har opdaget noget, at flyde med. Det er vilkårene for os alle sammen, men det er ikke os alle, der klarer opgaven lige godt. Da jeg søgte ind på musikkonservatoriet i sin tid, fik jeg at vide, at jeg manglede FLOW. Og det en mere rammende beskrivelse, end de kunne vide. Jeg har altid haft denne her fornemmelse af at eksistere ved siden af tiden, at falde ud af den eller at læne mig så dybt ind i den, at den flyder over. At jeg ved at tegne, dyrke yoga eller betragte verden kan få tiden til at gå langsommere, så langsomt at den næsten bliver til at tage op i hænderne og føle på. Eller at jeg ved at danse, spille, kaste mig ind i strømmen med ALT hvad jeg har, kan få tiden til at glitre, betyde noget mere. Og at jeg åbenbart har brug for denne betydning, skønhed, stoflighed, lige præcis dette her særlige nu. Jeg tror, at det er mit anstrengte forhold til tiden, der gør, at jeg arbejder med kunst. Jeg tvivler på kronologien. Tror på, at der findes en anden og mere organisk tid, der trækker tråde, ligger i lag, pakker os ind og trækker tæppet væk under os igen. Jeg ved at vi i disse sprækker og bølger i tiden får øje på hinanden igen. Og at det ændrer os.