SY VERDEN SAMMEN IGEN

Det er kvindernes kampdag, og verden går mere og mere i stykker. Stoffet mørnes og trevler. Garnet slår knuder og knækker. Vi må finde de stærke tråde frem for at holde sammen på delene, for at lappe hullerne. Navlestrenge, nornetråde og guldhår måske? Jeg tror, vi trænger til et feministisk ikon, nemlig den slaviske heks Baba Jaga. Sidste år broderede jeg hendes hytte, der danser PÅ HØNSEFØDDER, men nu er vi kravlet ind i hytten, hvor hun ligger med arme, ben, læber og bryster spredt ud over det hele. Baba Jaga er ikke rar, men hun er nødvendig, hun vogter overgangene mellem verdner, mellem liv og død, hun tvinger dig til at tage stilling og finde kræfterne frem, hun ved, hvornår der skal snakkes og hvornår der skal ties, og hvis du er eksistentielt doven eller sjusket i mødet med hende, så ÆDER HUN DIG eller lader sine kranielygter brænde øjnene ud af hovedet på dig, GYS! Det jeg prøver at sige er, at vi skal gøre os umage, kigge hver vores heks i øjnene og tage konsekvenserne, hvad det så end betyder. I min sidste broderisalon sad unge og gamle, især kvinder, og syede på juleløbere, fantasiblomster, visdomsord og den slags. En helt ung kvinde syede med bittesmå røde sting på hudfarvet stof. 'Det er en YONI MED VINGER', forklarede hun mig alvorligt, mens hendes veninder fnisede lidt. I det spænd mellem alvor og håb, mellem hønsefødder og vinger, vil jeg bevæge mig ud i dagen, glædelig 8. marts til alle!!