IRIS
(jeg tror at den visne blomst tier, mens luften omkring den går amok, det er udveksling i april, noget efterlader pladsen til noget andet, udenfor kan knopperne snart ikke holde sig længere, indenfor er vores køleskab brudt sammen, vinteren må vige, dybfryseren tømmes, forleden fandt jeg en SNEBOLD fra i fjor, som barnet havde gemt derinde, 'som et minde!', som han sagde, nu smelter den i håndvasken, sådan holder foråret sit indtog på Amager...)