Frøsamlerne

Frøsamlerne, oliekridt på transparent papir, 66×102 cm

September drysser, tænker jeg irriteret, mens jeg med støvsugeren arbejder mig gennem enge, dage, stuer, frø allevegne. Selv drysser jeg også, mine ejendele ligger i bunker, mine tanker er strøet overalt. Cyklende ad Amagerbrogade ser jeg en kastanie i rendestenen, den er langt hjemmefra, ude på egen hånd, den leder efter ligesindede, nej, efter jord. Jeg samler den op. Hjemme igen har pæretræet afstødt sin last, halvrådne frugter ligger i svimlende mønstre på fliserne, hvepsene er interesserede. Jeg har også en kerne. Eller en sten, et løfte om noget, der skal ske uden mig, efter mig. Hvis jeg sætter mig på jorden, vil jeg spire i bleggrønt, i stedet går jeg i seng og drømmer om lutrede pærer, der lyser og svæver, kastanien ligger stadig i min lomme.

Næste
Næste

Mit tårn sætter friske skud